Agerskov Frivillige Brandværn er et af de
yngste værn af sin slags. Frivillige brandværn eksisterer i Danmark
kun i Sønderjylland, men er meget udbredt syd for grænsen. Det er da
også i tiden under tysk herredømme, 1864 til 1920, at langt de fleste
brandværn blev etableret.
Med et frivilligt brandværn forstås et
brandberedskab opretholdt på frivillig og ulønnet basis. Det er
justitsministeriet, der ved lov og bekendtgørelser har bestemt hvordan
Beredskabet skal organiseres i Danmark., og de frivillige brandværn i
Sønderjylland er beredskaber på lige fod med brandvæsener rundt i det ganske
land.
De enkelte frivillige værn er selvstændige foreninger, der ligesom Falck må
forhandle med de offentlige myndigheder for at opnå retten til at foretage
brandslukningen i værnets område.
I resten af landet er brandslukningen enten kommunal eller ordnet via Falck.
Starten i 1939
Agerskov Frivillige Brandværn blev stiftet
den 13. november 1939. Før det var der et tvangsværn, som blev ledet
af en brandfoged. Hver gård skulle stille med én mand, når den røde
hane galede. Materiellet stod parkeret i små sprøjtehuse rundt i
landsbyerne i kommunen. Det bestod somme steder af en hånddrevet
pumpe, nogle gamle tørre læderslanger, en stige og nogle spande. Andre
steder var det langt fra så overvældende.
Det var heller ikke nogen overvældende start
Agerskov Brandværn fik. De første 6 år klarede man sig med en pumpe
der blev spændt efter en lastbil og lidt slanger.
Efter krigen fik Agerskov Brandværn sin første brandbil. En Mercedes,
der havde gjort krigen med på tysk side og var efterladt på Flyvestation
Skrydstrup. Bilen var berygtet for sit ratslør. 1½ omgang måtte
rattet førend forhjulene lystrede chaufføren. Men det var en brandbil,
og den gjorde tjeneste i mange år, selv om den havde det med at sætte ud når
det gjaldt.
Bilen stod parkeret i den vestligste port i
daværende Agerskov kommunes garage. Garagen eksisterer den dag i dag,
den er identisk med den nuværende brandstation.
Først efter ca. 15 år var tiden moden til en ny sprøjte. En brugt Ford
lastvogn, der havde kørt for købmand Jørgen Kolding, blev købt og bygget om.
Det var en prægtig bil, der tjente værnet i mange år.
Da dens dage var talte, kom Moltrup Frivillige Brandværn på besøg. Den
kunne nok klare et par år mere hos dem og de var interesserede i at købe
den. Besigtigelsen fandt sted i brandgaragen. Der var ingen
samlingsstue, så man sad på bilerne, hvor det nu lod sig gøre.
Pludselig lød alarmen og den gamle Ford måtte ud og bevise hvad den duede
til.
På vej til Toftlund tabte den udstødningen og motorlarmen må have overdøvet
signalhornet betydeligt.
Moltrup folkene blev dog ikke skræmte og købte bilen som besigtiget.
Efter Forden fik man endnu en Mercedes.
Det var en Hanomag Kassevogn, som medlemmerne selv byggede op.
Der blev støbt en glasfibertank til vand og sat en Meisner pumpe ind bagerst
i bilen. Efterhånden kom der mere og mere udstyr til, således også
røgdykker udrustning. Men alt har en pris, og vandtank og udstyr
forrykkede tyngdepunktet i bilen, så den var næsten umulig at køre med.
En Hollandsk brandbil
Omkring 1990 hentede et par af medlemmerne en
ikke særlig brugt brandbil i Holland. Pga. de hollandske regler er der
en stor udskiftning af udrykningskøretøjer og dermed også et stort
brugtmarked for brandbiler.
Det var atter en Mercedes, der kom i garagen i Agerskov. Dem der var
med til at hente den, fortalte glødende om fornemmelsen af at kunne køre ud
af snoede veje, det var aldrig gået med den gamle Hanomag.

Ud over det, der i fagsproget hedder en
A-sprøjte, har brandværnet også haft 2 tankvogne. Først en Scania, som
med stort besvær blev spartlet op, før den kunne males i den kendte røde
farve. Senest en Mercedes med en fortid som mælketankbil.
Tanken er af rustfri stål og derfor bliver der ikke noget spartel arbejde.
To slangetendere har også gjort tjeneste og
det samtidigt. Den ene, en Land-rover, starter efter 37 år stadig
villigt.
En Peugeot blev udrangeret, da man fik tankvogn. Førhen havde begge
tendere hver sin efterløber pumpe med en Ford-A motor samt næsten 2,5 km
slanger til sammen. Ved at seriepumpe lykkedes det de fleste gange at
skaffe vand nok. Peugeotén havde sine slanger på to ruller, der kunne
tages ud og bruges som trækvogne. Slangerne var i starten af hamp og
uden foring, hvilket gav et kolossalt vandspild.
Det skal også nævnes, at brandværnet de
seneste år har haft en mandskabsvogn - en minibus. Først en VW bus,
der havde kørt som Taxi. Siden 1997 en fabriksny VW bus.

Er ikke længere i aktiv tjeneste. Landrover årgang 1962 – nu
indregistreret som veteranbil.

Landrover med efterspændt Meisner pumpe og sugeslanger.
Vi hjælper hinanden
Ved større brande tilkalder man altid
assistance fra naboværnene. En enkelt gang er Agerskov Frivillige
Brandværn blevet tilkaldt helt til Rømø, for at hjælpe til ved en
naturbrand.
I 1993 var Toftlund på øvelse på flyvestation
Skrydstrup, da alarmen lød, en bil i Søndergade brændte.
Agerskov blev kaldt og var så hurtigt det nu lod sig gøre på stedet, men
indsatsen var kun lige kommet i gang, da hele Toftlund Brandværn kom hylene
ind i byen. De havde hurtigt pakket alt udstyret og kørte for fuld
udrykning de 16 km hjem. 7 køretøjer og 40 mand til én bilbrand.
Det lyder voldsomt, men det er et resultat af, at brandværnene er
frivillige.
I de første mange år gik alarmen gennem
telefoncentralen, der alarmerede brandkaptajnen og tre medlemmer, som hver
havde et horn de cyklede rundt i byen og tudede i, senere blev
luftværnssirenerne benyttet til alarmering.
Da brandværnet fik de første alarmbibbere i
midten af 80érne og der kun var råd til 6 stk., skete alarmeringen ved en
kombination af sirene og bibbere.
Bibberne gik da på omgang, så der var en form for vagt deling.
I dag har alle en alarmbibber og det er kun
ved højtiderne der aftales vagtordninger.
Øvelser
For at leve op til lovens krav, er det ikke
nok at have et par fine biler og rigeligt med folk til at betjene dem.
For det første er uddannelsen til brandmand i dag meget omfattende, men der
kræves også konstant dygtiggørelse. Derfor skal man afholde mindst 12
årlige øvelser. Sådan har det ikke altid været.
De første 10 år af værnets historie blev der afholdt i alt 32 øvelser,
hvoraf 7 var ved alarmering.
I dag kommer alarmeringsøvelser ud over de 12 årlige lovpligtige øvelser.
En øvelse der er gået over i historien var,
da Rangstrupsenderen skulle indvies.
Agerskov Brandværn byggede til formålet et yndigt bondehus neden for
sendemasten. Huset blev antændt ved åbningsfestlighederne.
Brandbilerne kom med udrykning, og ilden blev slukket. Indsatsen
blev direkte transmitteret i landsdækkende fjernsyn. Det skulle dog
ikke gå for hurtigt, for så kunne kamerafolkene ikke følge med.
Mange folk i Agerskov og omegn købte Tv-apparater netop i den anledning.
Sammenhold og kammeratskab
Ud over indsatser og øvelser er Agerskov
Frivillige Brandværn også et sted hvor man mødes og hygger sig sammen.
Mange fester er det blevet til. Der er den årlige stiftelsesfest, der
i mange år blev holdt på stiftelsesdagen, den 13. november, men senere blev
rykket til den sidste fredag i oktober.
Der er holdt sommerfester, jubilæer og fødselsdage. Ved utallige
bryllupper har værnet stået espalier med strålerør.
- Og man har stået æresvagt ved dødsfald.
Agerskov Frivillige Brandværn stiller ofte op
når der er brandværnsmarcher - om det er i Danmark eller udlandet.
Ved de "Internationale Sternfarht" arrangementer er Agerskov også altid med.
Sternfarht er et mødested for brandmænd fra hele verden, der hvert år sætter
hinanden stævne.
I 1997 blev stævnet afholdt i Ebeltoft, hvor 3.500 brandmænd og 100
veteranbrandbiler rystede den lille by.