Om os

Agerskov Frivillige Brandværns historie

En fortælling om et stykke frivilligt arbejde
af største vigtighed

Agerskov Frivillige Brandværn er et af de yngste værn af sin slags. Frivillige brandværn eksisterer i Danmark kun i Sønderjylland, men er meget udbredt syd for grænsen. Det er da også i tiden under tysk herredømme, 1864 til 1920, at langt de fleste brandværn blev etableret.

Med et frivilligt brandværn forstås et brandberedskab opretholdt på frivillig og ulønnet basis. Det er justitsministeriet, der ved lov og bekendtgørelser har bestemt hvordan Beredskabet skal organiseres i Danmark., og de frivillige brandværn i Sønderjylland er beredskaber på lige fod med brandvæsener rundt i det ganske land.
De enkelte frivillige værn er selvstændige foreninger, der ligesom Falck må forhandle med de offentlige myndigheder for at opnå retten til at foretage brandslukningen i værnets område.
I resten af landet er brandslukningen enten kommunal eller ordnet via Falck.

Starten i 1939

Agerskov Frivillige Brandværn blev stiftet den 13. november 1939. Før det var der et tvangsværn, som blev ledet af en brandfoged. Hver gård skulle stille med én mand, når den røde hane galede. Materiellet stod parkeret i små sprøjtehuse rundt i landsbyerne i kommunen. Det bestod somme steder af en hånddrevet pumpe, nogle gamle tørre læderslanger, en stige og nogle spande. Andre steder var det langt fra så overvældende.

Det var heller ikke nogen overvældende start Agerskov Brandværn fik. De første 6 år klarede man sig med en pumpe der blev spændt efter en lastbil og lidt slanger.
Efter krigen fik Agerskov Brandværn sin første brandbil. En Mercedes, der havde gjort krigen med på tysk side og var efterladt på Flyvestation Skrydstrup. Bilen var berygtet for sit ratslør. 1½ omgang måtte rattet førend forhjulene lystrede chaufføren. Men det var en brandbil, og den gjorde tjeneste i mange år, selv om den havde det med at sætte ud når det gjaldt.

Bilen stod parkeret i den vestligste port i daværende Agerskov kommunes garage. Garagen eksisterer den dag i dag, den er identisk med den nuværende brandstation.
Først efter ca. 15 år var tiden moden til en ny sprøjte. En brugt Ford lastvogn, der havde kørt for købmand Jørgen Kolding, blev købt og bygget om. Det var en prægtig bil, der tjente værnet i mange år.
Da dens dage var talte, kom Moltrup Frivillige Brandværn på besøg. Den kunne nok klare et par år mere hos dem og de var interesserede i at købe den. Besigtigelsen fandt sted i brandgaragen. Der var ingen samlingsstue, så man sad på bilerne, hvor det nu lod sig gøre. Pludselig lød alarmen og den gamle Ford måtte ud og bevise hvad den duede til.
På vej til Toftlund tabte den udstødningen og motorlarmen må have overdøvet signalhornet betydeligt.
Moltrup folkene blev dog ikke skræmte og købte bilen som besigtiget.

Efter Forden fik man endnu en Mercedes. Det var en Hanomag Kassevogn, som medlemmerne selv byggede op.
Der blev støbt en glasfibertank til vand og sat en Meisner pumpe ind bagerst i bilen. Efterhånden kom der mere og mere udstyr til, således også røgdykker udrustning. Men alt har en pris, og vandtank og udstyr forrykkede tyngdepunktet i bilen, så den var næsten umulig at køre med.

En Hollandsk brandbil

Omkring 1990 hentede et par af medlemmerne en ikke særlig brugt brandbil i Holland. Pga. de hollandske regler er der en stor udskiftning af udrykningskøretøjer og dermed også et stort brugtmarked for brandbiler.
Det var atter en Mercedes, der kom i garagen i Agerskov. Dem der var med til at hente den, fortalte glødende om fornemmelsen af at kunne køre ud af snoede veje, det var aldrig gået med den gamle Hanomag.

Ud over det, der i fagsproget hedder en A-sprøjte, har brandværnet også haft 2 tankvogne. Først en Scania, som med stort besvær blev spartlet op, før den kunne males i den kendte røde farve. Senest en Mercedes med en fortid som mælketankbil. Tanken er af rustfri stål og derfor bliver der ikke noget spartel arbejde.

To slangetendere har også gjort tjeneste og det samtidigt. Den ene, en Land-rover, starter efter 37 år stadig villigt.
En Peugeot blev udrangeret, da man fik tankvogn. Førhen havde begge tendere hver sin efterløber pumpe med en Ford-A motor samt næsten 2,5 km slanger til sammen. Ved at seriepumpe lykkedes det de fleste gange at skaffe vand nok. Peugeotén havde sine slanger på to ruller, der kunne tages ud og bruges som trækvogne. Slangerne var i starten af hamp og uden foring, hvilket gav et kolossalt vandspild.

Det skal også nævnes, at brandværnet de seneste år har haft en mandskabsvogn – en minibus. Først en VW bus, der havde kørt som Taxi. Siden 1997 en fabriksny VW bus.


Er ikke længere i aktiv tjeneste. Landrover årgang 1962 – nu indregistreret som veteranbil.


Landrover med efterspændt Meisner pumpe og sugeslanger.

Vi hjælper hinanden

Ved større brande tilkalder man altid assistance fra naboværnene. En enkelt gang er Agerskov Frivillige Brandværn blevet tilkaldt helt til Rømø, for at hjælpe til ved en naturbrand.

I 1993 var Toftlund på øvelse på flyvestation Skrydstrup, da alarmen lød, en bil i Søndergade brændte.
Agerskov blev kaldt og var så hurtigt det nu lod sig gøre på stedet, men indsatsen var kun lige kommet i gang, da hele Toftlund Brandværn kom hylene ind i byen. De havde hurtigt pakket alt udstyret og kørte for fuld udrykning de 16 km hjem. 7 køretøjer og 40 mand til én bilbrand.
Det lyder voldsomt, men det er et resultat af, at brandværnene er frivillige.

I de første mange år gik alarmen gennem telefoncentralen, der alarmerede brandkaptajnen og tre medlemmer, som hver havde et horn de cyklede rundt i byen og tudede i, senere blev luftværnssirenerne benyttet til alarmering.

Da brandværnet fik de første alarmbibbere i midten af 80érne og der kun var råd til 6 stk., skete alarmeringen ved en kombination af sirene og bibbere.
Bibberne gik da på omgang, så der var en form for vagt deling.

I dag har alle en alarmbibber og det er kun ved højtiderne der aftales vagtordninger.

Øvelser

For at leve op til lovens krav, er det ikke nok at have et par fine biler og rigeligt med folk til at betjene dem.
For det første er uddannelsen til brandmand i dag meget omfattende, men der kræves også konstant dygtiggørelse. Derfor skal man afholde mindst 12 årlige øvelser. Sådan har det ikke altid været.
De første 10 år af værnets historie blev der afholdt i alt 32 øvelser, hvoraf 7 var ved alarmering.
I dag kommer alarmeringsøvelser ud over de 12 årlige lovpligtige øvelser.

En øvelse der er gået over i historien var, da Rangstrupsenderen skulle indvies.
Agerskov Brandværn byggede til formålet et yndigt bondehus neden for sendemasten. Huset blev antændt ved åbningsfestlighederne. Brandbilerne kom med udrykning, og ilden blev slukket. Indsatsen blev direkte transmitteret i landsdækkende fjernsyn. Det skulle dog ikke gå for hurtigt, for så kunne kamerafolkene ikke følge med.
Mange folk i Agerskov og omegn købte Tv-apparater netop i den anledning.

Sammenhold og kammeratskab

Ud over indsatser og øvelser er Agerskov Frivillige Brandværn også et sted hvor man mødes og hygger sig sammen.
Mange fester er det blevet til. Der er den årlige stiftelsesfest, der i mange år blev holdt på stiftelsesdagen, den 13. november, men senere blev rykket til den sidste fredag i oktober.
Der er holdt sommerfester, jubilæer og fødselsdage. Ved utallige bryllupper har værnet stået espalier med strålerør.
– Og man har stået æresvagt ved dødsfald.

Agerskov Frivillige Brandværn stiller ofte op når der er brandværnsmarcher – om det er i Danmark eller udlandet.
Ved de “Internationale Sternfarht” arrangementer er Agerskov også altid med. Sternfarht er et mødested for brandmænd fra hele verden, der hvert år sætter hinanden stævne.
I 1997 blev stævnet afholdt i Ebeltoft, hvor 3.500 brandmænd og 100 veteranbrandbiler rystede den lille by.